Om

Ferieboliger udlejes privat i Agger og på Møn

Har du/I lyst til natur og oplevelser?

Klintholm Havn Møn

Lejligheden er beliggende direkte på Klintholm Havn på Møns sydkyst.

 

Møn er først og remmest unik uspoleret natur. Møns Klint med de hvide kridtklipper, der rejser sig lodret fra det turkisgrønne hav, er i en klasse for sig. Der er også de kilometerlange sandstrande og naturområderne med urskov, overdrev og hedestrækninger.  Møn er rig på kulturminder: Liselund Slot, kirker med kalkmalerier i verdensklasse, gravhøje og middelalderbyen Stege med et af Nordens bedst bevarede voldanlæg.Møn er skabt til aktiv ferie ­ på cykel, til hest eller på øens dejlige golfbane.

 

 

 

 

 

 

Ferielejligheden har 2 soverum samt dobbelt sovesofa i stuen, så der er plads til 4 personer, bad/toilet, køkken med opvaskemaskine, combiovn, køleskab med frostboks, stue med flad-TV og radio, samt INTERNET.

Lejligheden har en stor sydvest-vendt terrasse med uhindret udsigt til solnedgang, havneindsejlingen og havet. Der er fra samtlige rum udsigt til enten fiskerihavn, marina, havneindsejling eller havet. 

På begge sider af havnen er der dejlige badestrande (200 meter fra lejligheden). Der er indendørs bordtennis m.m. Der er restaurant ved centret ligesom der er indkøbsmuligheder kun 300 meter fra lejligheden. 

Vi udlejer gennem Danland, og hvis lejligheden er ledig, kan vi selv disponere over den inden for rimelighedens grænser, så hvis et ophold har interesse så sig til.

 

 

 

 

Agger Havn (Vesterhavet)

Ferielejlighed med uhindret udsigt til Agger havn..

 

Lejligheden på 60 m2 er det perfekte udgangspunkt for alle der ønsker sig en afstressende ferie eller weekend. Området er oplagt til lange cykel- eller traveture ligesom der er rig mulighed for fiskeri. Området omkring Agger er kendt for sine uberørte natur med fredede fuglereservater. Der er gode bademuligheder ved den børnevenlige strand der i øvrigt har "Blåt Flag" som følge af sin gode badevandskvalitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Ferielejligheden har 3 soverum, hvor det ene er med køjeseng, så der er plads til 6 personer, bad/toilet, køkken med miniovn, opvaskermaskine, køleskab med frostboks m.m., stue med farve-TV og radio, samt WIFI (trådløst Internet). Stuen går i kip.

Lejligheden ligger i første række med udsigt til havnen. Centret hvor lejligheden ligger, består af 101 lejligheder, hvor der er forskellige aktiviteter, som bl.a. indendørs pool, sauna, beachvolley, bordtennis og minigolf

Lejligheden har en sydvest-vendt terrasse m/grill og uhindret udsigt til Agger havn.  

 

Mountainbike i Klinteskoven

 

Klinteskoven ligger i et meget kuperet terræn på Møn, og er derfor et ideelt sted at køre på MTB.

På mountainbikeruten har du mulighed for at kombinere en fysisk udfordring med en naturoplevelse i den smukke Klinteskov. Ruten har en varieret sværhedsgrad, så der skulle være udfordringer til alle. Dog kan det stærkt kuperede terræn flere steder gøre den små 6 km lange rute meget krævende.

 

 

Vandretur Agger

 

 

Nationalpark Thy indeholder en myriade af veje og stier, som kan føre den vandrende gennem forskellige varierede og storslåede landskaber. Området giver både mulighed for at vandre i skove, på heder, i klitter samt på fortidens kridtøer. Og der er både noget at komme efter for de besøgende, som foretrækker en kortere tur på en afmærket rute, og for de mere erfarne vandrere, som har lyst til at opleve det øde landskab til fods.

 

En god mulighed for alle er at vælge en vandretur ad Redningsvejen langs klitterne ved havet. Ruten er markeret med en stiliseret redningsbåd. Vandreruten starter ved færgehavnen på Agger Tange og går hele vejen gemmen nationalparken til Hanstholm - og endda videre endnu til Bulbjerg. Redningsvejen blev i gamle dage brugt, når redningstjenesten skulle frem til de forliste søfolk, som strandede ud for den barske kyst. Ruten går helt tæt på havet og klitterne, og det er let at fornemme områdets vindblæste, barske skønhed. Der er primitive overnatningspladser undervejs - især i plantagerne. Det er dog også muligt at komme til at overnatte på kroer, bed & breakfast eller lignende.

 

Naturen og menneskerne har flere steder skabt flotte udsigtspunkter, hvor vandrere kan stoppe og nyde synet ud over enorme områder. Fra toppen af Hanstholm Fyr i nord og Lodbjerg Fyr i syd er det muligt for alvor at få en fornemmelse for landskabets storhed.